H.C. Andersen Festivals gør dit CV lidt mere eventyrligt

Alt kan ske i uge 34 og bagefter kan du skrive "erfaring fra en af Danmarks største kulturfestivaler" på dit CV.

 

Siden 2013 har vi arrangeret H.C. Andersens Festivals i Odense i uge 34.

Hvert år tilbyder vi praktikforløb for studerende indenfor events, oplevelser, service, markedsføring og kommunikation. Vores praktikantophold er vidt forskellige - ligesom de mange opgaver vi løser på festivalsekretariatet. Alle hos os er nysgerrige på forskellige typer opgaver, og ingen er bange for at tage fat.

Som praktikant hos H.C. Andersen Festivals får du:

  • En enestående chance for at opbygge netværk og skabe relationer.
  • Mulighed for at opleve en engageret projektdrevet kulturorganisation indefra.
  • Erfaring med den brede palet af opgaver, som et festivalsekretariat arbejder med.
  • Hands-on på både strategiske, taktiske og praktiske opgaver.
  • Du bliver en del af et dedikeret team og et helt særligt fællesskab.
  • Et kreativt og lærerigt samarbejde med både erfarne og andre nye kræfter.

 

Det praktiske

Hos H.C. Andersen Festivals indgår dit praktikophold som en del af din uddannelse. Derfor indretter vi også arbejdet efter dine eksaminer. Festivalens primære praktikforløb er fordelt på året således:

  • Vinteropstart: Her er praktikken på fuld tid fra januar eller februar og til og med april eller maj.
  • Forår/sommeropstart: Her er praktikken på fuld tid fra juli til september og på deltid i maj og juni.

Praktikopholdet er ulønnet, men du vil få fribilletter til udvalgte festivalarrangementer, hvis du er på vores forårs- og sommerhold.

Skriv eller ring til os alllerede i dag på praktik@hcafestivals.dk eller tlf. 22 96 82 20. Hvert år tilbyder H.C. Andersen Festivals et antal praktikforløb for studerende indenfor blandt andet events, oplevelser, service, markedsføring og kommunikation. Mangler du en praktikplads, i forbindelse med dit uddannelsesforløb, kan du herunder se hvilke ledige praktikmuligheder, der i øjeblikket er i festivalsekretariatet.

Vi modtager også gerne uopfordrede ansøgninger og gemmer alle CV'er og ansøgninger i op til seks måneder fra modtagelsesdagen.